Nu har jeg lige hørt, at der faktisk er nogen, der stadig følger min blog, som har ligget stille i adskillige år. Jeg har tænkt mig at dele lidt ud af mine tanker igen.Noget af det, jeg har tænkt over på det seneste er begrebet SKAT

”Han havde løftet både mor og Eigil på én gang og svinget dem rundt i luften og råbt hurra. Det var en gang han havde fået nogle penge tilbage fra et væsen der hed skattevæsenet. Den gang troede Eigil at det var et stort venligt dyr, fordi det sådan sendte penge, og fordi det hed noget med ”skatte”, for når mor var rigtig venlig ved far så han på hende på en bestemt måde og sagde noget med skattepige og fik en meget blød stemme. Men senere snakkede far om skattevæsenet på en anden måde, nærmest vredt, så Eigil blev klar over, at det væsen ikke altid var lige venligt”. Sådan står der i indledningen til ’Snøvsen, Eigil og katten i sækken’ af Benny Andersen. Bogen, der er fra 1967,er måske ikke så nem at forstå for nutidens børn, men så kan vi voksne da heldigvis stadig glæde os over Benny Andersen vidunderlige bog – eller nogle af hans digtsamlinger. Han har altid kunnet noget med sproget, Benny Andersen! Og super aktuelt er skattesnakken da også. Alle børn i dagens Danmark hedder øjensynligt Skat – alle ægtemænd og kærester også. Når jeg går rundt i et supermarked, lyder der Skat her og der og alle vegne. Jeg behøver heldigvis ikke reagere, for min mand kalder mig for Anne. I juletravlheden gik jeg på gaden bag et yngre par. Kvinden sagde flere gange Skat, uden at manden reagerede. Så sagde hun Flemming. Så reagerede han sørme. Og væsenet – altså skattevæsenet kan vist stadig få nogen op i det røde felt.