Nu har jeg lige hørt, at der faktisk er nogen, der stadig følger min blog, som har ligget stille i adskillige år. Jeg har tænkt mig at dele lidt ud af mine tanker igen.Noget af det, jeg har tænkt over på det seneste er begrebet SKAT

”Han havde løftet både mor og Eigil på én gang og svinget dem rundt i luften og råbt hurra. Det var en gang han havde fået nogle penge tilbage fra et væsen der hed skattevæsenet. Den gang troede Eigil at det var et stort venligt dyr, fordi det sådan sendte penge, og fordi det hed noget med ”skatte”, for når mor var rigtig venlig ved far så han på hende på en bestemt måde og sagde noget med skattepige og fik en meget blød stemme. Men senere snakkede far om skattevæsenet på en anden måde, nærmest vredt, så Eigil blev klar over, at det væsen ikke altid var lige venligt”. Sådan står der i indledningen til ’Snøvsen, Eigil og katten i sækken’ af Benny Andersen. Bogen, der er fra 1967,er måske ikke så nem at forstå for nutidens børn, men så kan vi voksne da heldigvis stadig glæde os over Benny Andersen vidunderlige bog – eller nogle af hans digtsamlinger. Han har altid kunnet noget med sproget, Benny Andersen! Og super aktuelt er skattesnakken da også. Alle børn i dagens Danmark hedder øjensynligt Skat – alle ægtemænd og kærester også. Når jeg går rundt i et supermarked, lyder der Skat her og der og alle vegne. Jeg behøver heldigvis ikke reagere, for min mand kalder mig for Anne. I juletravlheden gik jeg på gaden bag et yngre par. Kvinden sagde flere gange Skat, uden at manden reagerede. Så sagde hun Flemming. Så reagerede han sørme. Og væsenet – altså skattevæsenet kan vist stadig få nogen op i det røde felt.

Dengang der var pennevenner til

Jeg har lige ryddet op i mine gamle breve fra 1970erne. Jeg havde pennevenner mange steder i Europa, og der gik stort set ikke en dag, hvor jeg ikke modtaog et brev med udenlandsk frimærke på. Selv vi veninder skrev til hinanden i ferierne. Brevne blev med tiden til telefonsamtaler, der blev til mails, sms og facebook.
Der var breve fra det gamle DDR med underligt indforståede formuleringer - for der var brevcensur -og postkort med billeder fra Berlin: Hauptstadt der DDR. Breve fra Polen med flotte frimærker - og breve fra Finland, hvor jeg fornemmede træernes susen. Der var kærestebreve fra unge mænd, der nu sikkert har mistet hårpragten og tænker i pension. Havde jeg nu været berømt, kunne jeg have udgivet mine brevvekslinger - men jeg er ikke berømt, så de fleste havnede i skraldespanden. Og resten? Kunne jeg bare ikke skille mig af med

Kønsroller

Jeg er ikke meget til docu-soaps - men har alligevel fulgt "Min italienske drøm" på DR1. Den har sagt utrolig meget om mennesketyper - og om ledelse og samarbejde. Fire par konkurrerede om at "vinde" byens hjerte og et gammelt hus. Hos tre af parrene var rollefordelingen klar: i to af parrene var det manden, der førte ordet - og tegnede familien - i det tredje var det kvinde. Det fjerde par fik jeg aldrig noget indtryk af, da de i bedste Robinson-stil blev sendt hjem hurtigt i forløbet. Undervejs har der været et hemmligt råd, der endeligt skulle afgøre parrenes skæbne. I finalen faldt det ene par bl.a. på, at kvinden var - som det blev udtrykt - for meget fremme i skoene i forhold til sin mand. Med andre ord - hun skulle have ladet som om, det var manden, der var familiens overhoved og at hendes ideer var hans. Og tænk - vi er bare i Italien.Jeg siger ikke dermed, at det var det forkerte par, der vandt.
Jeg kan godt forstå de unge italienske kvinder, der ikke gider gifte sig og få børn med mødrenes sønner!
Desværre kan man også i Danmark stadig støde på denne holdning

MP3

Jeg har først nu fået en MP3 aspiller. Jeg er ikke altid "den hurtigste knallert på havnen". Har fundet ud af, hvor fantastisk det er at løbe til musik. Jeg plejer ellers at synge selv - altså kun inde i hovedet!
Det vil jeg fortsætte med - og ikke til meditationsmusik

En uge med arrangementer

Det har været en uge præget af arrangementsvirksomhed:
Gækkebrevsklip for hele familien i Herstedøster, foredrag med musik af Peter Bastian i Herstedvester og fordrag med performance af Thorstein Thomsen på Albertslund Hovedbibliotek. Mange Albertslund borgere har haft en god biblioteksoplevelse. Så selv om det "trækker tænder ud" er det umagen værd

Evaluering af 23 ting

Hyp ha. Jeg nåede det næsten - eller når det måske. Jeg mangler nu kun netlydbog, og lige p.t. downloader jeg musik.
Godt at lære at kende, som jeg ikke kendte, er: Facebook, Google Docs, Flickr og MP3 teknologierne.
Her på biblioteket kommer vi helt sikkert til at bruge facebook og blogs og MP3
Svært at sige, hvad der var let og svært. Vejledningerne var nogen gange ret kryptiske eller mangelfulde - fx. diasshow fra Flickr
Hvis noget skulle udelades var det måske Google Talk. Mitkbh kunne også udelades - og måske Wikipedia, den kender vi vist alle
Om det var sjovt? JA - meget
Om der var tid nok? Tja - der er jo mange andre opgaver, der ikke kan udsættes
Kollegerne har været hjælpsomme, når det kneb
Og jeg går gerne igang en anden gang!
Men nu kan man vel slappe af?

Det forsømte forår

Det forsømte forår er ikke bare Hans Scherfigs geniale og evig unge klassiker - iøvrigt glimrende filmatiseret med Peter Schrøder som instruktør. Nej, det forsømte forår er et begreb for alle os, der har gået til forårseksamen mange gange i vores liv. At sidde og koncentrere sig, men solen skinner lokkende. Men i år bliver mit forår ikke forsømt. Jeg vil glæde mig til at gå i haven og få ondt i ryggen, til at løbe og få ondt i benene (formen skal pudses op)og til at læse i sengen - og nej, jeg får ikke ondt i hovedet.
Forår kom an!