mandag den 12. oktober 2009

Dengang der var pennevenner til


Jeg har lige ryddet op i mine gamle breve fra 1970erne. Jeg havde pennevenner mange steder i Europa, og der gik stort set ikke en dag, hvor jeg ikke modtaog et brev med udenlandsk frimærke på. Selv vi veninder skrev til hinanden i ferierne. Brevne blev med tiden til telefonsamtaler, der blev til mails, sms og facebook.
Der var breve fra det gamle DDR med underligt indforståede formuleringer - for der var brevcensur -og postkort med billeder fra Berlin: Hauptstadt der DDR. Breve fra Polen med flotte frimærker - og breve fra Finland, hvor jeg fornemmede træernes susen. Der var kærestebreve fra unge mænd, der nu sikkert har mistet hårpragten og tænker i pension. Havde jeg nu været berømt, kunne jeg have udgivet mine brevvekslinger - men jeg er ikke berømt, så de fleste havnede i skraldespanden. Og resten? Kunne jeg bare ikke skille mig af med

mandag den 4. maj 2009

Kønsroller

Jeg er ikke meget til docu-soaps - men har alligevel fulgt "Min italienske drøm" på DR1. Den har sagt utrolig meget om mennesketyper - og om ledelse og samarbejde. Fire par konkurrerede om at "vinde" byens hjerte og et gammelt hus. Hos tre af parrene var rollefordelingen klar: i to af parrene var det manden, der førte ordet - og tegnede familien - i det tredje var det kvinde. Det fjerde par fik jeg aldrig noget indtryk af, da de i bedste Robinson-stil blev sendt hjem hurtigt i forløbet. Undervejs har der været et hemmligt råd, der endeligt skulle afgøre parrenes skæbne. I finalen faldt det ene par bl.a. på, at kvinden var - som det blev udtrykt - for meget fremme i skoene i forhold til sin mand. Med andre ord - hun skulle have ladet som om, det var manden, der var familiens overhoved og at hendes ideer var hans. Og tænk - vi er bare i Italien.Jeg siger ikke dermed, at det var det forkerte par, der vandt.
Jeg kan godt forstå de unge italienske kvinder, der ikke gider gifte sig og få børn med mødrenes sønner!
Desværre kan man også i Danmark stadig støde på denne holdning

søndag den 19. april 2009

MP3

Jeg har først nu fået en MP3 aspiller. Jeg er ikke altid "den hurtigste knallert på havnen". Har fundet ud af, hvor fantastisk det er at løbe til musik. Jeg plejer ellers at synge selv - altså kun inde i hovedet!
Det vil jeg fortsætte med - og ikke til meditationsmusik

fredag den 3. april 2009

En uge med arrangementer




Det har været en uge præget af arrangementsvirksomhed:
Gækkebrevsklip for hele familien i Herstedøster, foredrag med musik af Peter Bastian i Herstedvester og fordrag med performance af Thorstein Thomsen på Albertslund Hovedbibliotek. Mange Albertslund borgere har haft en god biblioteksoplevelse. Så selv om det "trækker tænder ud" er det umagen værd

onsdag den 25. marts 2009

Evaluering af 23 ting


Hyp ha. Jeg nåede det næsten - eller når det måske. Jeg mangler nu kun netlydbog, og lige p.t. downloader jeg musik.
Godt at lære at kende, som jeg ikke kendte, er: Facebook, Google Docs, Flickr og MP3 teknologierne.
Her på biblioteket kommer vi helt sikkert til at bruge facebook og blogs og MP3
Svært at sige, hvad der var let og svært. Vejledningerne var nogen gange ret kryptiske eller mangelfulde - fx. diasshow fra Flickr
Hvis noget skulle udelades var det måske Google Talk. Mitkbh kunne også udelades - og måske Wikipedia, den kender vi vist alle
Om det var sjovt? JA - meget
Om der var tid nok? Tja - der er jo mange andre opgaver, der ikke kan udsættes
Kollegerne har været hjælpsomme, når det kneb
Og jeg går gerne igang en anden gang!
Men nu kan man vel slappe af?

lørdag den 14. marts 2009

Det forsømte forår


Det forsømte forår er ikke bare Hans Scherfigs geniale og evig unge klassiker - iøvrigt glimrende filmatiseret med Peter Schrøder som instruktør. Nej, det forsømte forår er et begreb for alle os, der har gået til forårseksamen mange gange i vores liv. At sidde og koncentrere sig, men solen skinner lokkende. Men i år bliver mit forår ikke forsømt. Jeg vil glæde mig til at gå i haven og få ondt i ryggen, til at løbe og få ondt i benene (formen skal pudses op)og til at læse i sengen - og nej, jeg får ikke ondt i hovedet.
Forår kom an!

søndag den 1. marts 2009

Magt

På min netop afsluttede lederuddannelsen har jeg hørt en del om magt: om forskellen på magt til og magt over. Nu hvor skatteforliget er på plads, tænker jeg på, at det er en utrolig magt Pia Kjærsgaard har over Anders Fogh. Anders Fogh ville have magt til at udskrive valg på sagen - men det tør han vist ikke (?)
Jeg kommer lidt til at tænke på den episode, hvor Kristen Poulsgaard kaldte Kristian Thulesen Dahl for en tøsedreng.
Ikke at jeg synes, regerings udspil var svaret på mine bønner - men i den grad at ligge under for Pia Kjærsgaard og DF - og lave et så smalt skatteforlig!

fredag den 20. februar 2009

podcast

Så kom jeg lidt med på 23 ting igen. Podcastede DR2 udland - gider ikke bruge tid på TV2 News!
Skal så få min mp3 til at fungere. Det bliver ikke i denne uge
Er der en video fra youtube I skal se?
Det skulle da være norske Åge Aleksandersen sammen med Bjørn Afzelius. Desværre har jeg ikke kunnet finde "Lys og varme"hvor også Lars Lilholt er med. Den gør mig til et bedre mennekse - men Rosaslita er nu heller ikke ueffen

tirsdag den 17. februar 2009

Samvittighed


Samvittighed er noget sjovt noget - også dårlig samvittighed. Jeg opfatter mig selv som et meget samvitttighedsfuldt menneske. Lige nu har jeg konstant dårlig samvittighed over et eller andet: at jeg ikke får læst nok til uddannelsen, at jeg ikke får gjort noget ved Litteratursiden, at jeg er bagud med 23 ting, at jeg ikke er nærværende nok på arbejde, at jeg vrisser af min familie.

Hvad skal jeg med al den dårlige samvittighed? Jeg er sund og rask, har et godt arbejde, bor i en bolig, jeg kan betale, har en forstående familie og gode kolleger. Og det er snart forår og jeg skal snart på ferie

Jeg må nok bare lære at tage én ting ad gangen

fredag den 30. januar 2009

Facebook og omegn


Jeg er nået til og med facebook i bibliotekets 23 ting.

Jeg har et efterslæb med Flickr, hvor det ikke er lykkedes mig at installere et diasshow på min blog. Er blevet lovet hjælp!

Jeg ville have forsværget, at jeg skulle på facebook - og nu er jeg der hver dag. Finder gamle skolekammerater, ser familiens billeder (som jeg ellers ikke ser) og får en masse fødselsdagshilsne (som jeg ellers ikke ville få)

Afhængig?

mandag den 26. januar 2009

Fordomme

Læste i lørdagens Politiken, at direktør på Det Kongelige Bibliotek - og tidligere lærer på Biblioteksskolen -Erland Kolding Nielsen største læseoplevelse sidste år var Stieg Larssons trilogi! Man overraskes stadig. Jeg ville have gættet på en eller anden nyoversættelse af et fransk modernistisk værk eller en megatung historisk gennmemgang af et verdenshistorisk problem. Man skal passe på med sine fordomme. Jeg blev helt glad

tirsdag den 13. januar 2009

Noget der ligner


Noget der ligner er en utrolig brugbar funktion på litteratursiden - især når man er over i en af de genrer, man ikke er så meget hjemme i. Men at finde to bøger, der i den grad ligner hinanden tematisk, som Mons Kallentoft: Midvinterblod og Åsa Larsson: Intil din vrede er over! Jeg læste Midvinterblod umiddelbart efter Indtil din vrede.. og jeg havde det næsten, som læste jeg bare videre i den første: Den døde, der taler, den dysfunktionelle familie med den dominerende mor. Jeg hørte Åsa Larsson fortælle om sin research til bogen på bogmessen - og tror ikke på, at hun har plagieret Kallentoft. Det må være noget, der ligger i tiden og i Sverige. Og mødrene... Dem skriver jeg om en anden gang.

søndag den 11. januar 2009

Fantastiske Åsa Larsson


I aftes og i nat læste jeg Åsa Larssons nyeste bog "Indtil din vrede er over". Enormt spændende, grum og meget, meget sørgelig. Flere gange måtte jeg faktisk stoppe op, forbi det blev for meget for mig: jeg fik åndenød. Hun skriver fantastiske bøger fra det aller nordligste Sverige. Meget anderledes end de andre "krimidronninger" - har bla. meget lange naturbeskrivelser. I denne er hun også over i det okulte, idet den ene af de døde observerer og fortæller. Det er normalt ikke min kop te - men her fungerer det bare som fod i hose. Åsa Larsson beskriver det område, der taler tornedalsvensk: dette ikke-eksisterende finsk-svenske sprog som også Mikael Niemi skrev om i sin "Manden der døde som en laks". Man kan sagtens læse denne bog uden at have læst de tre forudgående - men det er bestemt en fordel at læse serien i rækkefølge. Hun skriver ikke så hurtigt, som mange af de andre - men hun er værd at vente på.

Anne Grue, som jeg også læser med stor fornøjelse, fortalte i et foredrag, at hun syntes, der var lidt for mange kanelboller i de svenske krimier. Hos Åsa Larsson er der også kanelboller! Man har på fornemmelsen, at kanelboller i Sverige fungerer som problemknuser på lige fod med de kolde øller i Huset på Christianshavn eller "a nice cup of tea" i England