søndag den 11. januar 2009

Fantastiske Åsa Larsson


I aftes og i nat læste jeg Åsa Larssons nyeste bog "Indtil din vrede er over". Enormt spændende, grum og meget, meget sørgelig. Flere gange måtte jeg faktisk stoppe op, forbi det blev for meget for mig: jeg fik åndenød. Hun skriver fantastiske bøger fra det aller nordligste Sverige. Meget anderledes end de andre "krimidronninger" - har bla. meget lange naturbeskrivelser. I denne er hun også over i det okulte, idet den ene af de døde observerer og fortæller. Det er normalt ikke min kop te - men her fungerer det bare som fod i hose. Åsa Larsson beskriver det område, der taler tornedalsvensk: dette ikke-eksisterende finsk-svenske sprog som også Mikael Niemi skrev om i sin "Manden der døde som en laks". Man kan sagtens læse denne bog uden at have læst de tre forudgående - men det er bestemt en fordel at læse serien i rækkefølge. Hun skriver ikke så hurtigt, som mange af de andre - men hun er værd at vente på.

Anne Grue, som jeg også læser med stor fornøjelse, fortalte i et foredrag, at hun syntes, der var lidt for mange kanelboller i de svenske krimier. Hos Åsa Larsson er der også kanelboller! Man har på fornemmelsen, at kanelboller i Sverige fungerer som problemknuser på lige fod med de kolde øller i Huset på Christianshavn eller "a nice cup of tea" i England

4 kommentarer:

Dorte H sagde ...

Anna Grue hentyder vist til Camilla Läckbergs kanelboller ;)
Og her kan jeg godt følge hende; Läckberg er tit mere bleer & kærlighed end krimi. Åsa Larsson (har kun læst 1 og 2 endnu) er i en helt anden litterær kategori.

Bogsider sagde ...

Läckberg er dødssyg efter min mening. Ok, så er det vist heller ikke værre, men jeg var stærkt skuffet over hendes seneste (den med tv-showet...hvad hed den...nårh ja, Ulykkesfuglen) i rækken, men jeg læser helt sikkert den næste i rækken også. Om ikke andet så for at kunne brokke mig ;o)

Åsa Larssons bøger er ganske rigtigt i en helt anden litterær kategori - ingen tvivl om det. Og jeg har da også læst alle tre i serien om Rebecka Martinsson. Overmåde vild med hende er jeg ikke. Men der er mest fordi jeg synes, at stemningen er for dyster i hendes bøger. Men på den anden side gider jeg heller ikke alle de kanelboller ;-)

Anne Klara sagde ...

Läckberg -tja. Jeg hygger mig stadig med hendes bøger en aften eller to. Ulykkesfuglen synes jeg dog også, var lidt tam. De to næste Tyskungen og Sjöjungfrun er mere oppe i omdrejninger.
Har det lidt på samme måde med Marklund, som jeg var godt irriteret på - men som jeg synes blev rigtig nærværende igen med Livstid og En plads i solen

Dorte H sagde ...

Apropos kanelboller og den slags, er jeg lige i færd med at genlæse Stieg Larssons første (fordi jeg vil skrive noget om den). Hver gang han har brug for en lille pause, sætter han sine personer til at sætte kaffe på. Det sker virkelig påfaldende tit, når man først lægger mærke til det.